Ungdomsproblemer.dk redede vores datters liv
Vi opdagede, at vores 16-årige datter tog stoffer og havde gjort det i længere tid. Pludselig forstod vi, hvorfor hun var blevet tiltagende opfarende, aggressiv og indesluttet. Hun havde efterhånden fuldstændig lukket os ude af sit liv, og al kontakt med hende var præget af konflikter. Vi orkede næsten ikke at forsøge at komme ind på livet af hende mere, for hun afviste alle forsøg, lagde os på is og svarede med enstavelsesord på spørgsmål. Det var, som om der var låg på alle hendes følelser. Vi havde tillagt det teenagerproblemer, men pludselig gik det op for os, hvorfor vi ikke havde kunnet trænge igennem til hende:Vi havde kæmpet mod stofferne, og de havde forandret vores dejlige, kærlige, dygtige datter til en afstumpet, følelseskold, aggressiv person, som vi snart ikke kunne kende længere.
Vi havde fejlagtigt troet, at hun var fornuftig og oplyst – vi havde jo så tit talt om, hvor farlige stoffer er. Men fornuften slår ikke altid til, når man er ung og usikker, og ”vennerne” lokker med fællesskab og lover, at ”det kan man sagtens styre”.
Vi kontaktede Ungdomsproblemer.dk, som vi ikke kendte meget til på det tidspunkt – havde kun hørt Søren Lynge positivt omtalt og læst om ham på hjemmesiden. Vi var meget bekymrede og i tvivl, om det nu var det rigtige – dette måtte ikke gå galt. Mange behandlere annoncerer på nettet og lover hurtige resultater for mange penge, så vi havde en vis skeptisk holdning.
Allerede efter et par møder mellem vores datter og Søren Lynge var kontakten etableret, og vi kunne mærke, at han sagde hende noget, at han kunne nå hende. Vi aftalte med Søren Lynge, at vores datter skulle på et ophold hos Ungdomsproblemer.dk – væk fra de falske venner, væk fra stofferne. Han kom og hentede hende en morgen. Hun var ulykkelig og meget vred på os, men hun forstod, at nu blev der sagt stop! Vi har aldrig fortrudt den beslutning, og vi har aldrig fortrudt, at vi tog telefonen og ringede til Søren Lynge. Ungdomsproblemer.dk skrev vores datters liv om og hjalp hende med at sige stop til en livsbane, der meget hurtigt kunne være endt fatalt. Nu efter nogle måneder har vi fået vores dejlige datter igen – glad, smilende, venlig, passer sin skole. Og hun siger nej til stoffer!
Vi kan varmt anbefale Søren Lynge og Ungdomsproblemer.dk.
Familien Pedersen, Aalborg
For interview med familien, kontakt Ungdomsproblemer.dk
Få overblikket
- Om ungdomsproblemer
- Læs mere om vores nye show
- Anbefalinger
- Om vores nye foredrag ”TANKER”:
- Vi ønsker at tage et socialt ansvar
- Om vores firmadomicil Dream Center
- Medarbejdere
- Presse / Artikler
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev
- Om Søren Lynge
- Hjælp nu
- Billeder
- Gæstebog
- ungdomsproblemer.dk redede vores datters liv
- Konference med ungdomsproblemer.dk
- Downloads
- Kontakt
- Mød os på Facebook
Nye spændende artikler |

