Vores socialiseringsprogram SOA
Socialisering Og Adfærdsregulering af unge.Siden 1998 har Ungdomsproblemer.dk haft en række foranstaltninger, der har haft til mål at hjælpe unge til at få et godt liv.
Alle vores erfaringer og arbejdsmetoder har skabt en ramme for den metode vi bruger i socialiseringsprogrammet. I 9 ud af 10 tilfælde har den unge, sagsbehandlerne og / eller forældrene vurderet, at vores indsats har levet op til de mål, der var sat inden vores indsats gik i gang.
Vores socialiseringsprogram SOA tager udgangspunkt i en bestemt arbejdsmetode, som udvalgte medarbejdere kan udføre. Flere kommuner har valgt vores program som tillæg til en eksisterende støttekontaktpersonordning, andre har valgt vores program som ekstraforanstaltning til et botilbud.
SOA er et fleksibelt program, der tager udgangspunkt i den enkelte unge. Programmet kan således være et supplement til en eksisterende hjælpeforanstaltning.
SOA er et helstøbt program, som tager udgangspunkt i de effektive redskaber, som Søren Lynge og medarbejdere har sammensat og udviklet siden 1998.
Vores socialiseringsprogram SOA inkluderer:
Vedrørende medarbejderne:
Ungdomsproblemer.dk har en række medarbejdere, der i SOA programmet lægger vægt følgende:- Mere tid til sjov og nærvær: Der er lagt speciel vægt på personligt fællesskab med flere sjove aktiviteter. Gennem mere kvalitetstid og en forhøjelse af aktivitetsbudgettet skabes der mulighed og rum for en positiv stemning gennem hygge, humor og rart fællesskab.
- Konflikter følges til døren 24 timer i døgnet: Den unge skal ikke have lov til at skabe kaos og splittelse omkring sig. Problemer som løgne, bagtalelse, splittelse etc. følges op, og den unge stilles til ansvar for egne handlinger.
- Kontaktmulighed 24 timer i døgnet: Har den unge et problem, som kræver opmærksomhed, tager vi den akut og følger den til ende. Er den unge bange, truet eller endt i kaos, træder vi til. Det kan man ikke forvente i en almindelig foranstaltning.
- Kontakt og sundt arrangeret fællesskab med ligesindede: De fleste unge med sociale problemer har svage eller manglende sociale relationer til jævnaldrende samt svage faglige kundskaber og lavt selvværd. Derfor vil de unge, der er tilknyttet Ungdomsproblemer.dk, nyde godt af vores unge rollemodeller. De har til formål at skabe nogle nye, gode relationer til de unge. Det bidrager positivt til den unges udvikling og giver dem følelsen af at være normale. Endvidere laver vi gennem SOA fælles aktiviteter og arrangementer til stor berigelse for mange.
- Medarbejdere i programmet SOA inviterer den unge hjem privat: Vi vægter lækre og rare omgivelser, hvor den unge bliver inviteret til familielignede hygge, således at den unge kan føle sig ”hjemme”. Det giver også en tryghed og tillidsfølelse af at være noget specielt. Mange ting kommer frem i den unge, når man viser interesse og tillid. Frem for at være en ”voksen” eller en ”behandler” bliver man i stedet; ”den der VIRKELIG gerne vil hjælpe”. Når vi tror på den unge, begynder den unge også at tro på sig selv, og når der oparbejdes mere tillid, vil den voksne også opnå større indflydelse i den unges liv.
Vedrørende de fysiske rammer:
- Lækre omgivelser: På mange opholdssteder er der stoffer og druk, graffiti på væggene og smadrede døre. Gennem programmet SOA sætter vi ekstra resurser af til at holde faciliteterne lige så flotte som i et almindeligt hjem.
Vedrørende de unges attitude:
- SOA arbejder intenst med sprog og attitude: Mange andre steder, hvor de unge samles, er der ofte perverst snak. SOA programmet vægter meget højt, at der ikke hersker denne form for destruktiv adfærd. Derfor kæmper medarbejderne for et sundt og humoristisk miljø hver dag.
Vedrørende de unges hverdagstrivsel:
- Ekstra penge, tid og resurser afsat til aktiviteter: Vi tror på værdien af sport og sunde aktiviteter - det giver selvværd og mening. Derfor støtter vi alle vores unge i daglige aktivitetstilbud gennem sport og diverse gøremål. SOA programmet erkender, at den unge ofte er reaktiv, derfor går medarbejderen ind og er den proaktive i startperioden.
- Hård kamp for uddannelse eller fast arbejde: Nogle af de unge, der bliver placeret eller flytter uden for eget hjem, holder hinanden fast i kriminalitet og misbrug, og derfor er chancen for at gennemføre en uddannelse meget lille. Hos Ungdomsproblemer.dk lykkes vi i 9 ud af 10 tilfælde i at få de unge i skole eller på arbejdsmarkedet. Arbejde og / eller skolefærdigheder er fundamentet for et godt liv med værdighed og et sundt selvværd. Vi har tilgang til flere priavte skole hvor der er afsat de rette resursepersoner.
- Fællesaktiviteter: Hver måned arrangerer vi udflugter / cafe / biograf / koncerter m.m.
- Ekstra fokus på at skabe fast struktur omkring den unge: Alle dage er præget af faste rammer og struktur for at skabe ro og tillid voksne.
- Gratis forebyggende foredrag: Unge tilknyttet Ungdomsproblemer.dk tilbydes at komme med på vores foredragsturnéer, hvilket er en god socialisering for dem.
- Gratis faciliteter: På flere af vores udlejningsværelser giver vi de unge mulighed for fri anvendelse af div. sportsfaciliteter (beachvolley / tennisbane / motionsrum / multisportsbane)
- Nærvær – året rundt: Vi vægter højt at alle unge i vores regi, har mulighed for personlig omsorg året rundt, derfor har vi personale med tilkaldevagt 24 timer i døgnet, 365 dage om året. På helligdage og højtider arrangerer vi specielle arrangementer for at mindske følelsen af marginalisering i den unge.
Vedrørende vores indsats for at den unge forandrer sig indvendigt:
- Gennem vores Livsstilssamtaler tilbyder vi jeg-støttende samtaler med fast indhold: SOA lægger vægt på gode samtaler, der motiverer den unge gennem positiv psykologi, hvor vi fremhæver deres styrker frem for at fokusere på deres svagheder. Gennem vores samtaler prøver vi, at få den unge til at erkende sine problemer og forstå dets konsekvenser. Vi taler om vrede og konflikthåndtering samt yder elementært social færdighedstræning, der opbygger deres selvværd, og giver dem mod på at leve livet uden at påføre sig selv eller andre smerte. Søren Lynge har gennem 10 år udarbejdet en samtale-arbejdsbog, som der tages udgangspunkt i.
Vedrørende vores administration:
- Mere professionel administration: Vores administration tilbyder diverse sagsbehandling etc. omkring arbejdet med den unge.
Pris:
Forudsætning for at programmet kan igangsættes, er et eksisterende konsulentforløb, hvor der minimum er 7 timers støttekontaktperson pr. uge. Pris aftales individuelt.Statistik af vores succesrate:
Vi har på nuværende tidspunkt haft 12 unge igennem vores SOA program. Se lidt her om alle 12. Flere af dem har været interviewet af journalister og været i TV programmer pga. den positive udvikling.I gennemsnit har den unge været i vores regi i 1½ år.
| Den unge | Baggrund for tilvalg af SOA programmet | I dag | ||
|---|---|---|---|---|
| Mette | Fik vi efter et selvmordsforsøg, som respons på en skilsmisse mellem en psykisk syg mor og en far, der ikke var nærværende. | I dag går hun i gymnasiet og har et stabilt liv med sin kæreste. Hun har fast arbejde og er glad. | ||
| Malene | Fik vi efter et planlagt selvmord samt spiseforstyrrelser, en vægt på 42 kg. Og efter at leve på gaden i mere end et halvt år. Pigen ville ikke i behandling og nægtede kontakt til forældre. | I dag arbejder hun på Girltalk.dk og er lærervikar. Hun fik færdiggjort gymnasiet med et flot gennemsnit. Næste år skal hun ind på lærerseminariet. Hun har normalvægt og er ikke længere selvskadende. Hun holder i dag foredrag om det. | ||
| Jonas | Fik vi efter, at han blev smidt ud af flere skoler, kontinuerlige voldelige sammenstød med forældre og efter et halv års daglig forbrug af hash. | I dag går han på privatskole. Han har det godt og trives. Han har været stoffri i over 6 måneder. | ||
| Rasmus | Fik vi efter, at han blev dømt for ildspåsættelse af tankstation og et voldeligt opgør mellem ham og far, samt et mindre forbrug af euforiserende forbrug af stoffer. | I dag går han på privatskole og har det godt. Han er stoppet med at ryge hash. | ||
| Jette | Kom til os efter, at hun blev fundet med sin far på hovedbanegården overnattende efter en nat på stoffer og massiv druk. | Går i dag på privatskole og trives med et liv uden stoffer og druk. Hun er ikke selvskadende mere. | ||
| Sana | Fik vi efter flere opmærksomhedstiltag med cutting, druk, hashrus mm. | I dag har hun det godt og bor hjemme ved mor og far. Hun er ikke selvskadende mere. | ||
| Pia | Fik vi efter et opholdssted måtte opgive kampen. Kommunen betalte opholdsstedet 130.000 kr. pr. måned, men pigen syntes ikke at behandlingen hjalp, og hun insisterede på en dagsbehandling på psykiatrisk skadestue som vores botilbud og SOA program. | I dag har hun gennem aftenskolen færdiggjort hendes eksamen med gode karakter. Hun har et fritidsjob og trives med ligesindede unge. Hun er ikke selvskadende længere. | ||
| Rebecca | Fik vi efter en efterskole måtte opgive hende. Hun havde før det ikke boet hjemme i 2 år. Hun havde et massivt attitude problem, og da efterskolen opgav, var det den 5. skole hun blev smidt ud af. | I dag er hun under uddannelse og har et godt liv. Hun er sød og begår sig fint med andre mennesker. | ||
| Mette | Fik vi efter, at hun blev taget i diverse former for kriminalitet, måtte hun væk fra en familie, der ikke magtede at sætte grænser og styre hende. | I dag er hun startet på frisør skolen. Hun er høflig, har et fritidsarbejde og har det ellers godt. | ||
| Helene | Fik vi efter, at kommunen valgte af fjerne hende fra hendes hjem pga. incest. | Hun går i folkeskolen og har det godt. | ||
| Søren | Fik vi efter, at vold, stoffer og aggressivitet var blevet en normal hverdag hos hans familie. Skolen og arbejdet blev erstattet af forkerte venner og kriminalitet. | Er ved at søge arbejde og bor igen hjemme. I dag respekterer han sine forældre og trives godt. | ||
| Mads | Fik vi efter, at hans liv havde taget en seriøs drejning, da han blev en del af et bandemiljø, efterfulgt af trusler på livet, overfald og masser af sorte penge mellem hænderne. Han blev endvidere fyret fra hans læreplads. Familien fik lokket ham væk i samarbejde med Ungdomsproblemer.dk | Er i dag stoffri og arbejder igen. Han skal på højskole, og vil herefter påbegynde sin uddannelse igen. |
Få overblikket
- Om ungdomsproblemer
- Vi ønsker at tage et socialt ansvar
- Om vores firmadomicil Dream Center
- Reference fra Bov Produktionshøjskole
- Reference fra kursus med Søren Lynge
- Medarbejdere
- Presse / Artikler
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev
- Om Søren Lynge
- Gode råd til hjælp nu
- Billeder
- Gæstebog
- Oftest stillede spørgsmål
- ungdomsproblemer.dk redede vores datters liv
- Konference med ungdomsproblemer.dk
- Kontakt
- Mød os på Facebook
Nye spændende artiklerFå vores nyhedsbrev |

