Tip en ven   Udskriv siden   Facebook
 

På tur med værdigheden - Vurderet med 5 stjerner

Søren Lynge fanger de unge med sit foredrag om værdighed, selvrespekt og troen på sig selv

Klokken er lige før 10 om formiddagen og auditoriet på handelsskolen Selandia i Slagelse er ved at være godt proppet. Der er allerede varmt, og lugten af sved og varme kroppe brede sig langsomt. Musikken dunker højt fra anlægget. Der er mange typer elever samlet. Det er tydeligt, at en del har taget den negative attitude på hjemmefra. De omvendte kasketter og det posede hip-hop tøj sidder, som det skal og ansigterne signalerer, ”du skal ikke komme her og spille smart”. Især en flok drenge med indvandrerbaggrund på bageste række kører den stil for hårdt. Det ville normalt ikke være den bedste begyndelse for en foredragsholder, der skal tale til en flok handelsskoleelever om selvrespekt og værdighed, og som samtidig er blevet tvunget til at komme i auditoriet, i stedet for at have fri et par timer.


Men det generer ikke Søren Lynge fra ungdomsproblemer.dk. Han har prøvet det massevis af gange, og han brænder så meget for det, at han brænder igennem med det samme.
Han indleder med lidt snak om sin egen opvækst, og fortæller om det dårlige selskab, han selv kom i som ung. Han praktiserer en kontant stand-up stil, som går rent ind hos de unge. Efter få minutter er den negative attitude hos selv de hårdeste drenge forsvundet, og der er stille, når Søren Lynge bevæger sig ekvilibristisk gennem alvorlige emner som værdighed, selvrespekt og at få et liv, hvor man skal bruge sine kompetencer på noget positivt i stedet for negative ting, der kun fører til ballade, usikkerhed og manglende selvværd.


Ungdomsproblemer Den indvendige USB
De 16-17 årige tilhørere lytter næsten andægtigt, og svarer, når Søren spørger ud i salen. Selv alvorlige spørgsmål får svar fra salen. Selv i større forsamlinger tør de unge vise den sårbarhed, der ligger i at besvare alvorlige spørgsmål foran så mange af deres kammerater.
Bakket op af Power Point-slides med relevante fotos, ruller foredraget, mens de unge suger til sig. Det er tydeligt, at de er blevet hooked. De kan alle relatere sig til de emner, som Søren Lynge hjemmevant disker op med og udfordrer dem med, og krøllen på de to timers hæsblæsende show, bliver fortællingen om den lille sorte pige, der skulle så meget grusomt igennem, inden hun endte som superstjerne. Og han stiller spørgsmålet, ikke bare til salens unge, men til alle unge. Har du, hvad der skal til for at få et liv, hvor det er de positive tanker, som styrer dig, og ikke de negative tanker, der ender med at få kontrollen over dig og dine handlinger? Den indvendige USB skal indstilles, så du kan forfølge dine drømme, og få det bedst mulige liv. Det lyder som en kliché, som rigtig mange foredragsholdere, coaches og andre med patent på at fortælle andre mennesker om deres liv, lirer af i en uendelighed. Men her virker det, fordi det er ægte. Da Søren en time senere holder det samme, let ændrede og modererede, show for en gruppe gymnasieelever, er reaktionen den samme. Også den gruppe unge, der i mange tilfælde er noget mere ressourcestærke, bliver fanget og kan relatere til emnerne og måden, det bliver serveret på.


Humor og troværdighed
De to timer er forbi og eleverne siver ud af salen. Rigtig mange giver udtryk for, at de har lært noget og at de har fået noget vigtigt med videre. Mens Søren pakker sit grej og gør sig klar til næste show, så sidder vi tilbage med et par af skolens undervisere og en følelse af, at vi har fået en ny erkendelse i dag. Selvom jeg ikke er målgruppen for Sørens foredrag, så kan også jeg lære af de ord om, at have gode vaner, positive tanker og ikke lade sig styre af det negative. Det er universelle sandheder, som Søren Lynge præsenterer på en moderne, hurtigt og effektiv, og ikke mindst humoristisk måde. Men stadig med integriteten og alvoren i behold. Det er stadig manden, som til daglig arbejder med unge og ser deres problemer tæt på, som taler. Der giver ham integritet og troværdighed, for man ved, at selvom han netop har fanget 200 unge med sit medrivende foredrag, så er der stadig et hjerte bag.

”Budskabet er klart, og hans performance er imponerende. Jeg lurer nogle af hans tricks og lærer af ham, når jeg selv skal tale til en stor forsamling. Han har street credibility og hans kropssprog går rent ind hos de unge. Det er et klart budskab, humor og autencitet i hans show. Fantastisk”.
Niels-Erik Hybholt, rektor, Selandia Handelsgymnasium, Slagelse

Af. Ulrich Wolf, Berlingske Medier.

 


Anders Conradsen

Anders Conradsen

Anders Conradsen er Pædagogisk Konsulent på Søren Kierkegaard Kollegiet. Anders har en Socialpædagogisk Proffesionsbachelorgrad med en Cand.Pæd.Fil overbygning fra Århus Universitet.

Per Ingebrigtsen

Per Ingebrigtsen

Autoriseret Psykolog: Per Ingebrigtsen på Center for Kognitiv Udvikling, Ungdomsproblemer.dk
Book samtale med Per ->

 
 
 

Nye spændende artikler

 
 
 
 
 
Center for Kognitiv Udvikling | Ågerupvej 66 | 2750 Ballerup | 70 27 25 26 | info@ungdomsproblemer.dk

Foredrag: www.ungdomsproblemer.dk
Socialiseringsprogram: www.dkap.dk
Center for Kognitiv Udvikling: www.dreamcenter.dk
International hjemmeside: www.lyngemind.com