Livsstilssamtaler

Da min lille pige fik det svært, blev livsstilssamtaler vores redning. I første omgang fik vi bevilliget samtaler med en psykolog. Der var syv måneders ventetid, før vi kunne komme til. I den periode gik det drastisk ned ad bakke for vores pige.
Efter to måneders behandling følte hverken vi eller vores pige, at det hjalp. Samtalerne var i et kommunalt lokale uden en eneste plakat på væggen. Psykologen virkede fraværende og ikke-personlig.
Livsstilssamtaler med Ungdomsproblemer.dk var nærværende og relevante og de gav Mette en række redskaber til at komme videre i livet. I dag har Mette det godt – det er vigtigt at sætte ind med den rette hjælp i tide.
Inge Dahl, mor til Mette på 16 år

Jeg har prøvet at gå til psykolog, og det var bestemt ikke noget for mig. Det var en dame på ca. 50, der skulle prøve at sætte sig ind i, hvordan det kunne være, at jeg havde lyst til at ryge hash på daglig basis, og det var hun mildest talt ikke særlig god til. Derfor var jeg noget skeptisk, da jeg skulle til min første livsstilssamtale hos ungdomsproblemer.dk adskillige år senere, men det ændrede sig hurtigt. Min livsstilsvejleder er en ung kvinde på 32 år med et ungdommeligt sind. Hun kan både være alvorlig, når der er brug for det, men også sjov og fuld af humør. Det gør, at man kan få vendt alle de ting, der plager en, uden at man føler, at man sidder og snakker og snakker uden at få noget igen. Hun giver nogle kvalificerede bud på og råd til, hvad man kan gøre ved sine problemer, og selvom jeg ikke altid har fulgt dem, så har hun aldrig dømt mig, men bare taget det derfra.
Da jeg startede hos ungdomsproblemer.dk, var jeg lige holdt op med at tage stoffer efter at have været ude i et misbrug i to år. Jeg havde kærestesorg, og var i det hele taget rigtig ked af det. Jeg kommer fra en velfungerende familie, og selvom de vil gøre alt for mig, så er det begrænset, hvad en familie kan klare. Også begrænset hvad de kan tåle at høre. Jeg har kunnet snakke med min vejleder om alt, også fordi hun er mere på alder med mig, end mine forældre selvfølgelig er, og måske derfor bedre har kunnet sætte sig ind i de problemer, jeg har haft. Vi sidder ikke kun og snakker hele tiden, vi laver også ting sammen, såsom at gå i biografen eller ud og spise, og det er det, der gør, at man får et tæt forhold. Jeg tror ikke, at jeg var kommet så langt, som jeg er i dag, hvis ikke jeg havde haft hende at læsse af på og hygge mig sammen med engang imellem.
Iben, 21 år.