Tip en ven   Udskriv siden   Facebook
 

Gode råd til hjælp nu

Har du det svært indvendigt kan du:

Læs mere om det hele her...
I nogle tilfælde betaler man selv for hjælpen, og i andre tilfælde betaler kommunen.
 

Hvad er Livsstilssamtaler?

Livsstilssamtaler er for dem, der har det svært indeni. Hvis man har det svært, kan man, gennem ens sagsbehandler eller ens forældre, få livsstilssamtaler. Man får 7 samtaler på 7 uger. Samtalerne kan foregå på en cafe i nærheden eller hos os, vi har lokaler flere steder i landet. Langt de fleste af vores livsstilssamtaler foregår dog på vores firmadomicil, DreamCenter, som ligger nær København. Samtalerne er meget anderledes end traditionelle psykologsamtaler. Læs mere på www.livsstilsssamtaler.dk. Samtalerne bookes direkte på vores hjemmeside www.ungdomsproblemer.dk

Hvad er en kontaktperson?

En kontaktperson er en slags professionel storebror- / søster til en ung, der har store problemer. Den unge kan måske have det svært pga. stofmisbrug, forældreproblemer, mindreværdskomplekser, kriminalitet eller andet.

Hvad skal en kontaktperson?

Kontaktpersonens opgave er at yde støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når den unge har behov for en voksen til at læsse bekymringer af på, tale med, blive opmuntret af. Kontaktpersonen kan samtidig stille krav til og irettesætte eller om nødvendigt stoppe den unge, hvis der udvises en uacceptabel adfærd.

Hvordan får man en kontaktperson?

En kontaktperson får den unge, gennem kommunen. I kommunen sidder der sagsbehandlere, der vurderer, hvem der har brug for ekstra støtte i hverdagen.

Som forælder kan man henvende til sin sagsbehandler ved at kontakte kommunen og spørge efter ham/hende.

Ring til din kommune, ud fra personnummeret finder kommunen så ud af, hvilken sagsbehandler der er tilknyttet. Ofte skal der bestilles tid til en samtale. Man kan enten snakke personligt med sagsbehandleren eller skrive en mail eller et brev. I andre kommuner får man en samtale med en rådgiver i Familierådgivningen eller gennem PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning).
 
Det er Social- og Sundhedsforvaltningens Familierådgivning, der efter en nærmere undersøgelse af forholdene afgør, hvorvidt den unge kan få en kontaktperson.

En kontaktperson har man oftest for en længere periode. Nogle ser deres kontaktperson hver dag, andre ser deres kontaktperson 5 til 12 timer om ugen.

Hvad kan ens sagsbehandler gøre for en?

Hvis den unge selv kontakter sin sagsbehandler, og der forefindes store massive problemer, opfordrer sagsbehandleren til, at forældrene informeres, så man sammen kan finde en løsning.
Sagsbehandleren er ansat til at hjælpe med problemerne. Enten via samtaler, rådgivning og / eller en kontaktperson.

Før sagsbehandleren eller kommunen kan finde ud af, om der er berettiget til hjælp, kan de i nogle tilfælde blive nødt til at indhente oplysninger omkring den unge fra forskellige offentlige instanser fx skole, psykolog, politiet, familie og måske læge.

Hvordan kan sagsbehandleren sørge for hjælp?

Nogle kommuner har deres eget hjælpeteam, bestående af voksne f.eks. pædagoger, psykologer eller andre, der arbejder med unge. Andre kommuner bruger Ungdomsproblemer.dk – og giver lov til at den unge kan få Livsstilssamtaler eller få en af vores ansatte som kontaktperson.

Kan andre ”melde” en ung til kommunen/sagsbehandleren?

Hvis den unge ikke selv vil indrømme sine problemer, og hvis problemerne bliver til chikane for andre mennesker, eller man er selvmordstruet kan skolelærere, familie, politi, sportsledere, ungdomsklubledere også henvende sig til sagsbehandleren og oplyse om problemerne.

Hvis det ikke går godt derhjemme, kan den unge bo udenfor hjemmet?

Hvis en ung har det rigtigt svært, kan han/hun også bo udenfor hjemmet. Ca. 12.000 unge bor udenfor hjemmet om året, og det er alle unge, der i samarbejde med deres kommune og forældre, er blevet flyttet væk fra eget hjem. Det sker kun, hvis der er meget store problemer i hjemmet.

Hvem får ydelsen?

Familier med unge op til 18 år, hvor det efter en nærmere §50 undersøgelse*/vurdering af såvel den unge som hele familiens forhold, viser sig, at den unge har særligt behov for støtte, og/ eller at der kan være behov for iværksættelse af anbringelse af den unge udenfor hjemmet.

* (En § 50-undersøgelse er en kvalificeret faglig og dokumenteret afdækning af, om der foreligger problemer, som bør resultere i en indsats, herunder en vurdering af, hvilke forhold hos barnet, den unge og familie, der bør være mål for indsatsen).

Man kan også få værelser gennem Ungdomsproblemer.dk

Man kan også få et værelse tildelt gennem Ungdomsproblemer.dk. Her bor man tæt på Ungdomsproblemer.dks medarbejdere. Vi ønsker at alle unge skal have et godt liv. Derfor er vi klar til at yde støtte til alle de unge, der bor alene på værelse. Betalingen sker via forældre eller sagsbehandler. For at sikre os, at de unge vi henviser værelser til, får det godt tilbyder vi dem samtidig kontaktpersoner og faste livsstilssamtaler

Vores priser er billige og vores ansatte er gode forbilleder.

Har du flere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Smil fra Søren Lynge, Ungdomsproblemer.dk

DreamCenter.dk
Ågerupvej 66
2750 Ballerup
Tlf. 70272526
Mail: info@ungdomsproblemer.dk
 
 
Ungdomsproblemer.dk | Ågerupvej 66 | 2750 Ballerup | 70 27 25 26 | info@ungdomsproblemer.dk