Priseksempler
Betaling for den socialpædagogiske støtte fastsættes på baggrund af den enkelte unges behov og problemstillinger.
| Prisen inddeles på følgende måde: | |
|---|---|
| Kontaktperson: | 350 kr. x antal aftalte timer. |
| Evt. Livsstilssamtaleforløb for syv samtaler: | 3.500 kr. |
| Værelse, inkl. vand, el, vask: | fra 2.600 til 3.400 kr. |
| Administration og sagsforløb: | efter aftale. |
Hertil kommer der aktivitetspenge, diæt og transport.
Bemærk: At forsikring, hjemrejser, lommepenge, beklædning betales separat af forældre eller den anbringende myndighed.
Kontakt vores administration for møde eller et uforpligtende tilbud.
Søren Lynge
info@ungdomsproblemer.dk
Tillægstilbud
- Ungdomsproblemer.dk har sit eget socialiserings- og adfærdsreguleringsprogram kaldet SOA. Dette kan købes som supplement til botilbuddet eller til kontaktpersonordningen.
- Er der brug for job- eller bekræftelseskonsulent, psykolog, psykiater, misbrugskonsulent eller diætist, har Ungdomsproblemer.dk faste konsulenter til markedets timepris.
- Har den unge særlige behov, er der mulighed for øget personlig social kontakt eller decideret mandsopdækning til almindelig timepris.
- To gange om året arrangerer Ungdomsproblemer.dk udlandsrejser for alle. Dette kan tilvælges efter aftale.
- Ungdomsproblemer.dk tilbyder forældrerådgivning gennem vores konsulent Judy Grejsen, specialist i ADHD.
Priseksempel: ”Jonas”
Jonas havde det svært derhjemme. I et halvt år havde han ikke gået i skole. Hver aften sad han enten foran computeren eller var sammen med venner, der røg hash. Jonas begyndte i det skjulte at ryge hash. Efter flere års tovtrækkeri og skænderier kulminerede problemerne. Efter et stort skænderi sparkede Jonas sin far og stak af til de forkerte venner. Da Jonas havde været væk i to dage, kontaktede hans far Ungdomsproblemer.dk.Gennem Ungdomsproblemer.dk fik familien fire konsulentsamtaler a 625 kr. i hjemmet. Ungdomsproblemer.dk fandt herefter et værelse til Jonas til 3.400 kr. pr. måned.
Derudover betalte familien Ungdomsproblemer.dk for en kontaktperson i 20 timer om ugen a 350 kr. Familien var heldig: Deres kommune tog efter en måned beslutning om at refundere alle familiens udgifter og hjalp fremover med foranstaltningen.
I dag
I dag har Jonas det godt. De 20 timer blev brugt målrettet på at motivere Jonas til at begynde i skolen igen. I dag går Jonas i skole og har et godt liv – helt uden stoffer og druk.Anbefaling fra Jonas, 16 år.
For bare et år siden havde jeg et liv, der faktisk ikke var værd at leve. Mit liv bestod af hash og stoffer, og jeg havde ingen fremtid, jeg gik ikke i skole, og jeg var flere gange ved at blive smidt ud hjemmefra. Mit liv var mere eller mindre gået i vasken, men en dag fik jeg en kontaktperson fra Ungdomsproblemer.dk. Han gav mig gode råd og prøvede at hjælpe, men det var ikke nok, så jeg kom ud og bo på DreamCenter i Ballerup, hvor Søren Lynge og hans medarbejdere hjalp mig rigtig meget. Jeg begyndte at arbejde praktisk med min kontaktperson. Efter en måned blev jeg clean. Jeg er nu startet i skole og har planer om at blive murer, så i bund og grund har jeg fået et rigtig godt liv, synes jeg selv.Pris eksempel Sara
Sara kommer fra en helt normal familie. Men efter Sara stoppede til sport gik hendes liv og selvværd drastisk ned af bakke. Inden for en kort periode ændrede hendes attitude og humør sig meget. Hun virkede fraværende og til tider aggressiv. Hun begyndte at lyve og pjække fra gymnasiet.Fordi Saras snart var 18 år ville kommunen ikke finansiere nogen foranstaltning for Sara. Dog blev hun tilbudt misbrugsbehandling, som Sara ikke kunne tage seriøst. Hun følte sig som en patient og hun mødte kun op en gang.
Familien kontaktede Ungdomsproblemer.dk som tilbød livsstilssamtaler til Sara og konsulentsamtaler til forældrene. Da hjælpen ikke var tilstrækkelig nok valgte familien at give Ungdomsproblemer.dk 4 måneder til at rette op på Sara. Familien for 20 timers hjælp pr. uge.
I dag har Sara det godt. Hun er kommet tilbage på gymnasiet og lever i dag et ukompliceret liv derhjemme. Se også anbefalingen fra Saras forældre.
Anbefaling af botilbud på Ungdomsproblemer.dk fra Sara
Jeg er en pige på 16 år og jeg kommer fra Aalborg. Før mit ophold på Dreamcenter, var jeg ikke hvad man kunne kalde en ”normal teenager”. Jeg røg hash i hverdagen, festede i Jomfru Ane Gade hver weekend på amfetamin og kokain, og jeg gik i de mest betændte hjørner af Aalborg og omegn. Min adfærd var meget aggressiv, både over for fremmede mennesker og mine venner, men også mine lærer i skolen og især min familie. Jeg lavede ikke en skid i skolen bortset fra at sove i timerne. Jeg tror ikke de andre i klassen syntes ret godt om mig. Men jeg havde jo mine andre venner udenfor skolen, og det mente jeg måtte være nok. Min familie lagde mærke til min underlige adfærd og mit ekstreme fraværd hjemmefra. Jeg brugte mit hjem som et hotel, og min mor var tjeneren.Da jeg blev sendt til Ballerup, var det en kamp for mig at accepterer at jeg skulle bo hos Søren Lynge Ungdomsproblemer.dk, for jeg indså ikke, hvad for en person jeg var blevet. Jeg bestemte mig for at være sur og på tværs. Det fandt jeg ud af at det kom man ikke langt med. Jeg blev udstyret med sådan en ”kontaktperson” som jeg altid kunne ringe til. Jeg tror der gik to til tre uger, før jeg stoppede men at planlægge flugtforsøg om natten og ringe til venner og grædende spørge om de ikke ville komme forbi med 1 gram coke. Det man finder ud af er, at de venner man har i et skidt miljø, tænker egentlig kun på sig selv i sidste ende og det kan man ikke bruge til en skid.
Jeg blødede op og igennem Søren Lynges netværk fandt jeg rigtige venner, der bekymrede sig om mig, lyttede til hvad jeg havde at sige. Jeg fik lov til at bruge min krop gennem fysisk arbejde og fik nogle forskellige ansvarsområder. Sørens foredrag var altid en lille reminder på ikke at gå tilbage til det dårlige og min kontaktperson blev lidt som en storesøster for mig. Hun var der ofte og selvom hun var streng var hun vildt sød.
Da jeg kom hjem til Aalborg var det meget svært at få det hele til at hænge sammen igen. Jeg blev overrasket over hvor mange mennesker, der egentlig er interesseret i at få én hevet ud i sit misbrug igen. Jeg havde få gamle venner fra min barndom, som stadig ville kendes ved mig og de hjalp mig – utroligt hva? Men det hjalp mig at jeg havde fundet mig selv i igen og jeg var tilbage til den gamle mig. Jeg opdagede også, at man faktisk får meget igen fra en skole og familie, hvis man bare er lidt betænksom og venlig. Efter jeg er kommet hjem tænker jeg stadig tit på stoffer og det gamle liv – og savner det lidt. Men der er blevet sat en grænse for mig, og jeg har fattet at nogle ting er forkerte og andre rigtige – og jeg har lært at stole mere på mig selv og synes mere om mig selv. Jeg har mange gode venner nu og jeg elsker at være en god ven og være ærlig overfor dem. Der ER sket fremskridt i mit liv pga. mit ophold og jeg HAR fået det bedre. Don’t do drugs...
Sara Larsen, Ålborg
Anbefaling fra Pia
Jeg har i mange år haft det svært psykisk og har derfor flyttet rundt i stort set hele Danmark. Efter at jeg fik Søren Lynge som kontaktperson, har jeg ønsket at komme ud på Dreamcenter og har derfor kæmpet en sej kamp, men har vundet med et godt resultat. Efter at jeg er kommet på DreamCenter, har jeg fået det langt bedre. Jeg føler, at jeg er noget værd, og bliver bekræftet i det i form af min deltagelse i de ting, der foregår herude på DreamCenter. Ungdomsproblemer.dk har hjulpet mig til at få et andet og langt bedre syn på mig selv og har fået mig til at indse, at jeg ikke altid har truffet de bedste valg. De har givet mig en varme og en forståelse, som jeg aldrig har set på de andre steder, jeg har været på. Hertil har de hjulpet mig til at få den behandling, som skulle til, før jeg kunne få det godt. Ungdomsproblemer.dk skabte et netværk omkring mig bestående af Ballerup kommune og Center for Hjerneskade samt en god psykolog. Det har været/er den rette hjælp for mig.Pia Lorenzen 18 år.
Få overblikket
- Om ungdomsproblemer
- Vi ønsker at tage et socialt ansvar
- Om vores firmadomicil Dream Center
- Reference fra Bov Produktionshøjskole
- Reference fra kursus med Henrik Rindom og Søren Lynge
- Medarbejdere
- Presse / Artikler
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev
- Om Søren Lynge
- Gode råd til hjælp nu
- Billeder
- Gæstebog
- Oftest stillede spørgsmål
- ungdomsproblemer.dk redede vores datters liv
- Konference med ungdomsproblemer.dk
- Kontakt
- Mød os på Facebook
Nye spændende artiklerFå vores nyhedsbrev |

